Målgruppe

Roskilde Ungecenter er for udsatte og kriminalitetstruede unge i alderen 14-18 år med psykosociale, personlige og/eller emotionelle vanskeligheder, samt for unge der modtager efterværn op til det 23. år. Nogle unge har et konfliktfyldt forhold til deres forældre. De kan have dårlige skoleerfaringer eller mangelfuld skolegang, hashmisbrug og svært ved at indgå i socialt samspil. Vi tilbyder støtte til at udvikle deres evner til at indgå i de sociale sammenhænge, som deres hverdag byder på.